et liv uden smerte

han trykkede hende ind til sig og følte sig lidt dum var det ham der fik hende til at føle sådan det var jo ikke det han ønskede men han ønskede at få ehdne til at føle sig lykke lig var det virkelig så sværdt?

en svag mumlen forlod hendes læber noget som godt kunne tolkes som "jeg blivr nød til at komme tilbage til mine mænd vi har snart træningstime igen jeg er ked af det" hun forsøgte blidt at trække sig fri fra hans greb

Han lod blidt armene glide ned langs siden på ham igen mens han kikkede på hende "okay" mummlede han sørgmodigt til hende og tænke så lidt på han han skulle gøre og tog sig til sidst sammen til at tage fat i hendes arm og vende hende om og kysse hende blidt på munden

hun lagede blidt sin hånd på hans kind og besvare kærligt hans kys en tåre lå i hendes øjnkrog og løb langsomt ned af hendes kind da hun vendte sig og begyndte at gå imod træningspladsen

Han kikkede på hhende da hun gik væk og trådte et skridt tilbage og vendte sig om og løb in mellem de mange træer det hele var underligt *hvorfor skaul kærlighedd også bringe så meget smerte hvorfor kunne det ikke bare bringe lykke det er jo irreterende* tænkte han før han forsvandt ud af syne

//out