rustning eller kjole?

"meget vel" sagde han tilfrids og gik ud af døren og nikkede til ejren som et farvel og lukkede døren efter sig og gik op på siden af hende

meatha gik over til en smykke forretning og begyndte at kikke på de utallige halskæder og ringe i fulkommen vilrede da hun aldig havede bårt et smykke før hun kløede sig forviret i håret mens hun betragede de mangefarvede skinnede sten hun anede ikke at man kunne fremstille sådan nogle ting ved hænderne der måtte være magi indblanet hun sukkede for sig selv endnu engang kom elvernes vidundre bag på hende der ville nok gå et stykke tid inden hun vendte sig til dette

Han gik hen til hende og kikkede på de mange smykker "hmm vi skal nok finde en rød blå eller sort hals kæde..." konstanterede han og gik ind i butikken og trak Meatha med sig uden endeleig at tænke vidre over det da han bare var vandt til at gøre det

hun lod sig letter forviret trække med uden at ane hvad det var der skete en underlig fornemmesle strømmede igenne hende da han tog fat i hende hun så letter forviret ud især fordi hun ikke kunne beskrive denne følse på den ene side ønskede hun ham nærmer og på den anden ville hun ønske at han gav slip og nægtede at se hende igen men bare tanken var så trist at hun var tvunget til at blinke en tåre væk

han gav slip på hende da de var kommet ind i butikken hvorefter han kikkede på de mange smykker og fandt et smykke frem med en rød sten som sad i et sort bånd og han vendte sig om med det i hænderne og holdte det op for at hend oh kikkede på detog der efter på hende

hun stod blidt og ged sit håndled det sted hans hånd havede holdt fast i hende og kikkede derefter på ham og smilede svagt men genert hun forsøgte stadigvæk at ryste følsen af sig selv om det ikke gik så godt hun så på det smykke han havede "den er rød" konstaterde hun bare som om det ikek var meningen

han lagde smykket i hånden og studerede det og studerede hende igen og lagde smykket på plads og fandt et frem med en lilla sten i stedet som også sad i et fint sort bånd han lagde det i hånden og studerede det "jeg stor dette vil passe godt den har den samme fave som dine øjne..." sgade han bare og kikkede lidt på hende

hun så hurtigt væk det var ikke meningen at han skulle se hendes øjne hun sakmmede sig så forfærdeligt meget over dem det var unormalt at have sådan øjene det var ikke naturligt hele hendes holdning så ud som om hun mest af alt have lst til at lukke sig inde i sig selv eller løbe væk det var tydeligt at hun ikke kunne li sine øjne eller noget som helst anet ved sig selv når det kom til stykket

han gik over bag hende og lagde blidt halskæden om halsen på hende og gjorde det med så blide og rolige bevægelser at man skulle tro at han troede hun ville gå i stykekr ved en forkert bevægelse hvor efter han lænede sig frem og hviskede blidt i hednes øre "dine øjne er smukke og ikke noget du skal skamme dig over..." sagde han blidt og lænede sig tilbage og ventede endelig bare på en lusing fra hendes side da han godt vidste det ikke var det mest smarteste at sige til hende men havede gjordet det aligevel

hun stod rådvillig og ligede en der kunne begyndede at græde hvornår det skulle være hans brøring brændte stadigvæk på hendes hud og hun vidste værken op eller ned hun så ham direkte ind i øjende og havede mest af alt lyst til at slå ham og derefter kaste sig over og kysse ham men det ville være under hendes værdighed i stedet nikkede hun bare og gik tavst over og betalte hun gik over til døren og så spørgende på ham som om hun uden ord spurgte om han ville med

han stod lettere forviret og kikkede på hende og vidste ikke helt hvad han skulle gøren men gik i sidste ende efter hende uden at sge et ord dette var en ting han aldrig havee prøvet gjorde hans ord ondt på hende? det var en del forvirede og for første gang i lang tid stod han tom for ord og vidste ikke hvad han skulle gøre.... han var forvirret!

meatha gik ud af døren og begyndte at gå ned af gaden ud imod skoven hun ville væk fra alle de elver der gik galde og syngede forbi hende hun havede vireklig lyst til at græde nu hvad var det dre fik hende til at føle sådan en smerte hvorfor nu hvorfor her det var jo ikke noramlt hun var noramlt så stoldt og uovervindelig kjolen med posen føltes tung og halskæden brændte hende næsten

//out