lettelse suk

meatha kom ind og stilte de tunge kasser på gulvet hun rettede sig op og hendes rustning klirede let det var på tide de kom frem hun var også ved at være pænt træt det havede været en lang dag og hun havede igen skæntes med inu om det ikke eksistenrede giftemål fra hendes side

Setarian kom gående lidt efter hende og stille kasserne på gulvet og kikkede på hende "er der aldet jeg kan gøre for dem" spurgte han høfligt og rettede lidt på hans tøj

hun så på ham og begyndte at tage si kappe af som hun pænt folde sammen og lagede oven på kasserne "hvis du kan overtales til at hjælpe mig med at åbne min rustning foran og bagved så jeg kan få hængt nogle af sværede op vil jeg være glad" hun smielde blidt til ham

"selfølgelig.." sagde han med et smil og bukkede kort og gik over og hjalp med at løsne hendes rustning roligt og blidt og så meget fjern ud da han gjorde det og lignede ikke en hvis sind var til stæde men meget langt væk

da hun var sluppet ud af sin rusning rettede hun sig op fire volsome knæk lød fra hendes ryg da hun stragte sine trætte læmmer den kropsnære kjortel hun bar under mashede de neotrale bukser hun sukkede og knækkede med en bevæglese sin nakke på plads

Han satte roligt rustningen ned og studerede et kort øjeblik hendes krop men trak blikket til sig for ikke at virke som om han begloede hende og han smilede kort for sig selv

hun smilede blidt til ham og pegnede så på den ene kasse "de skal derover" hun pegede på en hylde med våben hun pegnede på den næste kasse "og de skal derop at hænge" hun pegnede et anet sted hen "jeg skal nok selv tage resten" hun gik over til de rasterne 5 kasser og begyndte at stille på plads

Han gik roligt over og begyndte at stille tingene hvor de skulle hen som hun havde sagt "hvorfor blev en fin kvinde som dig kriger?" spurgte han som hvis det var det mest naturlige at sige i verdnen og forsatte med sit arbejde

"fordi jeg ingen forældre har og min barndom har tvunget mig til det jeg har aldig haft noget valg" hun sagede det som var det den mest naturlige ting i vreden mens hun fortsatte sit arbejde hun arbejde hurtigt og præcist selv om det sved i musklerne vær enste gang hun begvægede sig

han tog det mere roligt med at sætte tingene på plads men det præstrede ham aligevel at holde tirt med hende "det var da trist du ligner ellers en rigtig kvinde" sagde han lettere fjernt og arbejde roigt vidre

"hvad mener du når du siger rigtig kvinde så vidt jeg er infomeret kan kriger også være kvinder eller er det bare mig der tager fegl" hun sagede det i et neutralt tone leje hun var ikke vred elelr smigert hun fortsatte bare rytmisk sit arbejde selv om hendes krop protostede og forlangte en pause hun havede været i gang hele dagen

"selfølgelig er du en rigtig kvinde en vidunderlig smuk kvinde end da og det me3d at du er kriger klæder dig men med dig i en kjle tror jeg at du lagt fra var fredet" sagde han som hvis det var naturligt at sige til en kvinde

hun vændte sig om og lagede amrende over kors og lænede sig op af væggen og krysede derefter også benne "jeg ejer ikke en kjole så det vil aldig kunne ske desiden ved jeg ikek hvordan man tagersådan en på elelr hvordan man ligger makeup eller sætter hår synger eller spiller musik"

han lo venligt af hende " kjoler kan skaffes og hvordan men tager dem på er ingen sag, makeup har dit kønne ansigt ikke brug for det er så gude smukt som det er og danse kan læren og synge behøver man ike or at kunne være en kvinde" sagde han venligt og kikkede kort på hende og forsatte med at arbejde igen

"så mangler vi bare at købe en kjole lære mig at dance lære mig at sætte hår og finde det rigtige selvsakb for en kvinde der aldig lader sit sværd ud af rækkevide jeg bekalger jeg må takke nej tak det lyder som for meget arbejde jeg har anet at se til mindre underholdne sager der kalder på min opmærksomhed" hun blev stående med front imod ham entelig mest for at vile sig men uden at bede om pause

Han var hurtigt færdig og vendte sig om og kikkede på hende og studerede hedne kort "hmm det ville ellers være let det ville ingen tid tage at klare de små ting" sagde han venligt og smilede og fortsatte med det næste

"lad os se tiden and hvis jeg bliver færdig her inden en time kan vi godt finde ud af det eftersom du har spart mig en del tid men så længe det ikek komemr vider og især ikek til mie mænd" hun vendte sig om og fortsatte mens hun tænte over hvad hun havede sagt ja til

han smilte lettet til frids og arbejde vidre og tænkte ldit for sig selv uden at det sænede hans arbejde på nogen måde

de var blevet færdige et kvaters tid efter meatha sukkede og stragte sig for at løsne sine øme muskler hun vendte sig om og så på ham "du arbjeder hurtigt og efekttivt det må jeg give dig har du nogle sinde overvejet at komme ind i hæren vi kunne godt bruge mænd som dig selv om du er ældre end mig" hun smilede blidt og gik over til sin rustning som hun igen begyndte at iføre sig

"nej det har jeg aldrig overvejet jeg ikke den kæmpene type jeg fortræker at tage det med ro min tid med et sværd i hånden er omme" svarede han kort og kikkede på hende "du burde slappe lidt af hele din krop er jo udmattet og øm" komenterede han til hende da hun tog rustningen på igen

hun smilede træt til ham det var tydeligt at hun hade arbejdet hårdt de sidste par dage måske hårde end det entelig var forventet af hende "det er en skam vi kunne ellers godt bruge mænd som dig i hæren og nej jeg kan ikke slappe af det høre med til jobbet man må tage det sure med det søde desuden vil det ikke gave mine muskler hvis jeg smider rustningen i en times tid det vil bare forøge smerten når jeg tager den på igen og min lillesøster inu er kommet til skade med hånden så hun kan ikke engang masere mig men skulle vi ud og se på kjoler jeg havede vist givet dig mit ord på at jeg ville gå med" hun begyndte at spænede sin rustning ind

Han gik over til hedne og fjernede hendes hænder fra rustningen og tog den af og var lidt ligeglad med om hun blev sur eller ej hvorefter han satte rustningen pænt på jorden og maser3ede hende roligt "så kan jeg da gøre det og uanset om du vil give mig ret eller ej har du brug for at slappe af selv om dit job kræver meget af dig dine krop har brug for vile" sagde han bestemt

hun skukkede opgivende og lod ham gøre det det føltes så viunderlig rat det var ikke ofte der var nogle der tog sig af hende det var altid hende der tog sig af andre men sådan var det vel når man havede 3 yngre søskende det føltes så ubeskrivelig rat at have en anden så tæt på uden at det infattede vold og blod hun kunne ikke skjule taknemligheden i sins temme da hun savede ham "jeg burdte tæve dig for det her men fordi du er så smuk vil jeg lades som om det ikke er sket"

ahn smilede bare venligt "tæv du mig bare jeg ønsker at du skal blive forkælet lidt selv det trænger du til og jeg mener havd jeg siger og det ville du aldrig kunne ændre" sagde han venligt og bestemt til hende og forsatte med arbejdet for hednes ryg var ikke andet end en stor knude og ville kun have godt af at blive maseret

hun smielde veltilfreds han var entelig meget nyttet "ville der ikke være beder hvis jeg lå eller sad ned?" spurgte hun venligt hun kunne lige så godt nyde det nu vor hun ikke fik noget valg når inu høre dette her ville hun være flad af grin og hoppe rundt mens hun sang meatha har en kæreste meatha har en kæreste til hun blev hæs hun smilede ved tanken om hendes lillesøstes venlige sind hun elskede den tøs